
Bike Camp Girona
BIKE CAMP GIRONA - FOR ALLE
Uge 21 - torsdag d. 21 maj til mandag d. 25 maj 2026
Bike Camp Girona uge 21 er for alle og din mulighed for at opleve hvorfor Girona har udviklet sig til europas cykelmekka! Du vil være i gode hænder under hele opholdet med danske lokalkendte guider. Vores camp byder på en uge fyldt med cykling i smukke omgivelser, så du kan nyde en uforglemmelig oplevelse i Girona.
På vores Girona Camp sørger vi for at du får den bedst mulige oplevelse af Girona!
Vi bor på et centralt beliggende 4-stjernet hotel i den charmerende gamle bydel, hvor der bliver rig mulighed for at opleve byens pulserende liv og hyggelige stemning.
Dine guider, Fie og Bekim har boet i Girona i 6 år og vil give dig en uforglemmelig oplevelse hvor vi viser dig de bedste steder af byen og området - både på cyklen og til fods når vi guider jer rundt i byens charmerende gader.
Vores Girona Camp handler ikke kun om fantastiske cykelruter, men også om en unik oplevelse udover det sædvanlige. Lad os vise dig alt, hvad Girona har at byde på, og skab minder for livet på denne spændende cykel camp.

Hvad kræves der for at være med
Denne tur er for alle der køre på racercykel og har erfaring med at køre i gruppe (ligge på hjul). Turene bliver kørt så alle kan være med - på det flade med rullende bakker køre vi samlet og på stigningerne er der fri leg til dem der har lyst til at give den gas. Vi venter altid på toppen af bjerge og efter nedkørsler hvorefter vi køre samlet videre til næste bjerg. El cykler ikke tilladt.
Gruppe 1
-
Onsdag - Canet d'Adri, 30 km / 350 hm
-
Torsdag - Kysten 110 km / 1750 hm
-
Fredag - Sant Hillari, 105 km / 1400 hm
-
Lørdag - Rocacorba 70 km / 1500 hm
-
Søndag - Jonas Vingegaard loop 63 km / 930 hm
-
5 dage i alt 378 km / 5930 ⛰️
Gruppe 2 & 3
-
Onsdag - Canet d'Adri, 30 km / 350 hm
-
Torsdag - Kysten 93 km / 1200 hm
-
Fredag - Susqueda - Osor 89 km / 950 hm
-
Lørdag - Rocacorba 70 km / 1500 hm
-
Søndag - Jonas Vingegaard loop 63 km / 930 hm
-
5 dage i alt 345 km / 4930 ⛰️

MÅLTIDER PÅ CAMPEN
På vores Bike Camp i Girona er der inkluderet morgenmad på hotellet og frokost i forbindelse med cykelturene - enten undervejs eller efter træning på nogle af de kendte cykel restauranter.
Aftensmad er på egen regning og foregår i den charmerende by som byder på et utal af gode restauranter! Vi opfordrer til fællesspisning hver aften, men der vil være 4 planlagte aftener hvor vi arrangere og bestiller bord på særligt udvalgte restauranter.
Byen er kendt for dens meget berømte Michelin restaurant El Celler de Can Roca som har mere end et års ventetid for bordbestilling! Byen byder dog heldigvis på mange flere gode restauranter og vi er selvfølgelig behjælpelige med at anbefale de bedste!
Prisen Indkluder følgende
-
4-5 dage på cyklen med Danske guider og nye fantastiske ruter hver dag. (afhænger af dit fly valg)
-
4 hotelovernatninger i delt, standard dobbeltværelse på 4**** hotel midt i den gamle bydel (byens bedst placering)
-
4 x morgenbuffet
-
4 x Frokost. Nogle dage på landevejen og nogle dage i Girona som afslutning på turen.
-
Sengelinned, håndklæder
-
Fri WIFI på hele hotellet
-
Aircon på værelserne
-
Alle ruter som GPX tracks
-
Bike Zone på hotellet med værktøj og pumpe
-
20% rabat på Q36.5 cykeltøj
-
25% rabat på Infinit Nutrition
-
Pronghorn cykler fordelspakke
Priser
-
4 dage Samlet pris pr. person indkvarteret i delt dobbeltværelse 890 euro.
-
Ønsker du enkeltværelse, vil der være et ekstra tillæg på 330 euro
-
300 euro i depositum som betales ved tilmelding.
-
Restbeløbet skal betales senest 3 måned før ankomst.
Rejser du alene og ønsker at bo på værelse med en af de andre deltagere er vi behjælpelige med dette.
Ved spørgsmål skriv til bikecampspain@gmail.com
Prisen inkluder ikke
-
Flyrejse
-
Aftensmad
-
Forsikringer
-
Lufthavns transfer
I Girona området skal du regne med ca 20-25 euro for aftensmad på restauranter inklusiv drikkevare.
Betaling
Betalingen er af to rater: 300 euro i depositum som betales ved tilmelding og er ikke refunderbart ved evt. afbestilling og restbeløbet skal betales 3 måned før ankomst.
CYKELTRANSPORT + 23kg KUFFERT
Få din cykel transporteret sikkert til Spanien med PO Auto
For 185 euro ca 1400 kr tur/retur kan du få din cykel og en 23 kg kuffert transporteret med bil til Girona. Cykler skal bare afleveres som de er, det eneste der skal gøres, er at pedalerne SKAL afmonteres. Cyklerne bliver nænsomt pakket med tæpper og Preben fra PO Auto har fragtet cykler i 20 år.
Cykler samt kuffert kan afleveres i Smørum 3 dage før campens start. Bilen køre fra Ballerup 2 dage før campens start og samler op langs motorvejen på fyn og ned gennem sønderjylland. På hjemrejsen vil bilen køre gennem Danmark søndag.
Cykeltransport skal afregnes direkte med PO Auto.
DIN FLYREJSE
Lufthavnen du skal flyve til er Barcelona.
Ryan Air, SAS, Vueling og Norwegian er flyselskaber der flyver direkte til Barcelona fra København. Flyvetid ca. 3 timer. Fra Barcelona lufthavn er der flere muligheder for at komme til Girona. Der går tog fra T2 (terminal 2) til Barcelona hovedbanegård, Barcelona Sants. Derfra kan man tage hurtigtog som tager 38min eller det "langsomme" som har flere stop undervejs.
Ellers er det muligt at tage taxi. Kort før campens start koordinere vi med deltagerne hvad der er den optimale løsning. Vi har et taxiselskab vi arbejder sammen med og vi kan sørge for at deltagere deler taxi som har plads til cykelkufferter og står klar når du kommer ud fra ankomsthal.
Cykelleje i Girona
Der er mange muligheder i Girona.
Men vi anbefaler Rocacorba Atelier som ligger 20m fra det hotel vi bruger og Rocacorba Atelier giver 10% rabat til vores gæster. Der er super god service og de er altid super hjælpsomme og så er det jo dejlig nemt at det ligger så tæt på hotellet. Rocacorba Atelier er Canyon Experience Partner, så de har kun Canyon cykler.