PO Auto cykeltransport
- Bekim Christensen

- 18. dec. 2025
- 2 min læsning
Rejs let, med kun din håndbagage, så du slipper for indtjekket bagage 🧳 🛫 Preben fra PO Auto har 20 års erfaring med at transportere cykler, så du kan trygt overlade din cykel og bagage til Preben 🚴🏽♂️🧳

Under de enkelte rejser kan du se om denne service er tilgængelig. I 2026 udvider vi vores samarbejde med PO Auto så det næsten er alle ture hvor dette tilbydes.
Hvordan pakkes cyklerne
Du skal selv sørge for at afmontere pedaler, men ud over det skal cyklen bare afleveres som den er. Vi er meget forsigtige under pakning og der kommer tykke flyttemands tæpper imellem cyklerne og hjul i hjulposer.
Pris for denne service
Prisen afhænger af hvilken tur det er, så se under den tur du skal på. På de fleste ture er det også muligt at få en 23 kg bagage kuffert med. Vi går ikke op i 1 eller 2 kg ekstra men kommer du med en meget tung kuffert kan du blive opkrævet ekstra. Kommer du med din cykel i cykelkuffert koster det også ekstra, da den tager plads for 2-3 cykler.
Opsamlingssteder.
Cyklerne kan afleveres hos:
PO Auto
Ledøje Bygade 52
2765 Smørum, Ballerup Bilen køre typisk fra Danmark 2 dage før campens start og køre over fyn og ned gennem sønderjylland og de typiske opsamlingssteder er nedenstående, men andet kan aftales hvis det er på ruten.
Aflevere i Smørum: Ledøje Bygade 52, 2765 Smørum, Danmark
Aflevere på Fyn Samkørsels plads Nyborg Vest (46)
Aflevere i Kolding Q8 Tank, Vejlevej 355, 6000 Kolding (63), Danmark
Aflevere i Haderslev OK Tank, Lysbjergvej 2A, Hammelev, Lysbjergvej 2, 6500 Vojens (68), Danmark Preben er normalt tilbage i Danmark dagen efter campen er afsluttet, det vil sige hvis hjemrejsedag er lørdag, så rammer Preben typisk den danske grænse ved 7-8 tiden søndag morgen.
Ingen stop ned gennem Europa
For at undgå tyveri køre bilen uafbrudt med 2 chauffører der skiftes til at køre og bilen er altid under opsyn når der tankes og holdes korte pauser.




Kommentarer