
Gravel Camp Girona
Gravel Camp Girona – 5 dage på eventyr i Catalonien
Uge 21(Pinsen) - torsdag d. 21 maj til mandag d. 25 maj 2026
Girona er verdenskendt for landevejscykling, men området gemmer også på nogle af Europas bedste gravelruter. Små grusveje, skovstier og gamle forbindelsesveje snor sig gennem Les Gavarres-bjergene – et stort naturreservat lige uden for Girona med et næsten uendeligt netværk af gravelveje.
Det er også her nogle af ruterne fra det legendariske gravel-event TRAKA går, og mange ryttere rejser til Girona netop for at opleve dette terræn.
På vores Gravel Camp i maj udforsker vi det bedste af området – i et tempo hvor både oplevelsen og fællesskabet er i centrum.
Girona er hjemsted for TRAKA
Hvert år samles tusindvis af ryttere i Girona til TRAKA, et af verdens største og mest prestigefyldte gravel-events. Ryttere fra hele verden kommer til byen for at udfordre sig selv på lange grusruter gennem Les Gavarres-bjergene, hvor et enormt netværk af grusveje og skovstier skaber perfekte rammer for gravel i Girona.
Eventet har på få år været med til at sætte Girona på verdenskortet inden for gravel, og mange ryttere besøger byen netop for at opleve de samme ruter og landskaber, som bruges i TRAKA.
Det er netop disse områder, vi udforsker på vores Gravel Camp i maj, hvor Girona by fungerer som base for nogle af de bedste gravelruter i Spanien.

Hvorfor gravel i Girona?
Girona er nærmest skræddersyet til gravel.
Og her er det vigtigt at skelne mellem byen Girona og området Girona, som strækker sig fra Costa Brava til Pyrenæerne. Når man er på cykelcamp, er det byen Girona der er det oplagte udgangspunkt.
Inden for få kilometer fra byen finder man et enormt netværk af grusveje og skovstier – især i Les Gavarres, som starter lige uden for byen. Derfor bor vi på vores camps også i den gamle bydel hvor alt er et stenkast væk.
4-stjernet hotel i hjertet af Girona
Vi bor på et centralt 4-stjernet hotel i hjertet af den charmerende gamle bydel i Girona – en by, der kombinerer historisk skønhed, afslappet atmosfære og et unikt internationalt cykelmiljø.
Her vågner du midt blandt brostensbelagte gader, hyggelige pladser og små tapasbarer. Stemningen er autentisk, varm og levende – og det er netop den særlige energi, der har gjort Girona til Europas ubestridte cykelmekka.
Efter dagens tur i bjergene kan du lade pulsen falde på en solrig café, nyde en cortado blandt andre cykelentusiaster eller slentre gennem de historiske gader langs floden Onyar. Kombinationen af seriøs cykling og sydlandsk livsnydelse er helt unik.
Vil du forstå, hvorfor så mange forelsker sig i Girona og vender tilbage år efter år?
Læs vores guide om, hvorfor Girona er Europas bedste destination for cykelferie

Er denne camp noget for dig?
Denne camp er for dem der har erfaring med gravelcykeling, og som er komfortable med at cykle flere timer i varieret terræn. Der er kun én gruppe på denne camp med maksimalt 10 deltagere, hvilket giver en mere afslappet og fleksibel tur, hvor alle kan følges ad.
Tempoet tilpasses gruppen. På de mere åbne og flade grusveje kører vi samlet, mens tempoet naturligt kan variere på stigningerne. Her kører alle i deres eget tempo, og vi samles igen på toppen eller efter tekniske passager.
Formålet med turene er først og fremmest at opleve de bedste gravelruter omkring Girona – ikke at køre race.
Program for campen
Ankomst: Torsdag 21. maj, Vi cykler fra hotellet ca. 16:30
Vælg en tidlig flyvning hvor du ankommer i Barcelona ved middagstid så du vil nå at cykle på ankomstdagen.
Torsdag 21. maj: 30 km / 170m ⛰️
Fredag 22. maj: 70 km / 1000m ⛰️
Lørdag 23. maj: 80 km / 330m ⛰️
Søndag 24. maj: 75 km 1300m ⛰️
Mandag 25. maj: Hjemrejse(mulighed for kort morgentur)
Hjemrejse: Mandag 25. maj - Det er muligt at cykle en kort morgentur hvis man har en sen eftermiddags fly afgang.
Distancer er vejledende og kan variere alt efter deltager niveau og vejret.

Prisen Indkluder følgende
-
5 dage på cyklen med guider og nye fantastiske ruter hver dag
-
Ruterne er ca. 80% grus og asfalt er typisk nedkørsler fra bjerge
-
4 hotelovernatninger i delt, standard dobbeltværelse på 4**** hotel midt i den gamle bydel (byens bedst placering)
-
4 x morgenbuffet
-
4 x frokost på et særligt udvalg af lokale restauranter og cykelcafer
-
Bike zone på hotellet med vaskeplads, pumpe samt værktøj
-
20% rabat på Q36.5 cykeltøj
-
25% rabat på Infinit Nutrition
-
Pronghorn cykler fordelspakke
Priser
-
4 dage Samlet pris pr. person indkvarteret i delt dobbeltværelse 890 euro.
-
Ønsker du enkeltværelse, vil der være et ekstra tillæg på 330 euro
-
Ekstra dage kan tilkøbes på forespørgsel
-
Mulighed for at få transporteret cykel med kassebil til Girona (ekstra pris 185 euro for cykel + 23 kg kuffert)
-
300 euro i depositum som betales ved tilmelding
-
Restbeløbet skal betales 3 måned før ankomst
Rejser du alene og ønsker at bo på værelse med en af de andre deltagere er vi behjælpelige med dette
'Ved spørgsmål skriv til bikecampspain@gmail.com
Prisen Indkluder ikke
-
Flyrejsen
-
Lufthavnstransfer
-
Forsikringer
-
Aftensmad
CYKELTRANSPORT + 23kg KUFFERT
Få din cykel transporteret sikkert til Spanien med PO Auto
For 185 euro ca 1400 kr tur/retur kan du få din cykel og en stor kuffert transporteret med bil til Girona. Bilen køre fra Ballerup torsdag og samler op langs motorvejen på fyn og ned gennem sønderjylland. På hjemrejsen vil bilen køre gennem Danmark søndag.
Cykeltransport skal afregnes direkte med PO Auto.
DIN FLYREJSE
Lufthavnen du skal flyve til er Barcelona.
Ryan Air, SAS, Vueling og Norwegian er flyselskaber der flyver direkte til Barcelona fra København. Flyvetid ca. 3 timer. Fra Barcelona lufthavn er der flere muligheder for at komme til Girona. Der går tog fra T2 (terminal 2) til Barcelona hovedbanegård, Barcelona Sants. Derfra kan man tage hurtigtog som tager 38min eller det "langsomme" som har flere stop undervejs.
Ellers er det muligt at tage taxi. Kort før campens start koordinere vi med deltagerne hvad der er den optimale løsning. Vi har et taxiselskab vi arbejder sammen med og vi kan sørge for at deltagere deler taxi som har plads til cykelkufferter og står klar når du kommer ud fra ankomsthal.